Hvorfor startede vi Skive Hundeskole


Vi har alle hunde af forskellige årsager. Nogen skal bruges til jagt, andre til udstilling eller konkurrence, men uanset hvad de skal bruges til, skal vores hunde først og fremmest kunne fungere i familien.

Det at kunne fungere i en familie, kræver visse egenskaber hos hunden.

Disse egenskaber læres bedst gennem positiv træning og på hundens eget initiativ, derfor bruger vi også masser af godbidder og leg i vores træning.

Vi fokuserer på det gode og tætte samarbejde mellem hund og ejer, og viser jer hvor langt man kan komme når der er god kontakt imellem jer.


Helle Hansen

Min interesse for seriøs hundetræning startede med en uregerlig labradorhvalp, som ikke blev lovet mange muligheder for at "blive til noget"
Da jeg begyndte at klikkertræne ham, ændrede alt sig. Han blev alletiders konkurrencehund og grunden til, jeg begyndte at interessere mig for det teoretiske grundlag for træningen.
Jeg blev DCH træner og klikkertræner hos Canis Norge.
Har været træner hos DCH nogle år og startede sammen med Sussi Nørskau Skive Hundeskole i foråret 2021.
For at videreudvikle min viden om hunde, deres træning og deres adfærd har jeg i sommeren 2023 færdiggjort  træneruddannelse hos Absolute Dogs fra England.
Som det nyeste har jeg kastet mig over jagthundetræning med min 4 årige labrador.
Også i dette regi er der påbegyndt kurser og uddannelse.

Sussi Nørskau

Alle hunde er unikke og fantastiske væsner med deres helt egen personlighed. De har alle forskellige behov som vi skal forsøge at tilgodese. Måden vi gør det på og hvordan hunden modtager det er afgørende for resultatet. Derfor er det også vigtigt med viden og baggrund for hvordan hunde lærer og hvordan vi bedst kan hjælpe dem.
Erfaring gør det ikke alene(ca 35 år ) så jeg tog en uddannelse som klikkertræner v/Canis Silkeborg og senere tog jeg klikker instruktør uddannelsen v/Canis Akadamiet i Norge.
Klikkertræning er fantastisk fordi det bygger så meget på hundens eget initiativ, og giver hundene mulighed for selv at tænke.

Senere tog jeg uddannelsen  til Pro Dog Træner v/Absolut Dogs i England, da jeg ville have en anden indgangs vinkel til det at træne hund og flere redskaber til værktøjskassen.


i 2024 blev jeg færdiguddannet som dyreadfærdskonsulent  v/Center For Dyreterapi, som er den eneste skole i Danmark
der er internationalt godkendt af PETbc England (Pet Education Training and Behaviour Council).

Som noget nyt er jeg startet med jagthundetræning, og dertil hørende kurser og uddannelse.